Charlotte Beicker

Charlotte Beicker

I gang med en livsstilsomlægning

Livsstilsomlægning – det er da noget ANDRE gør…

Det lyder som noget fra et dameblad…

Noget som alle de andre gør…

… Jeg gør det!

Jeg blev fyret og sendt hjem med 4 måneders løn i 2014 – og sikke et held for mig!

Jeg har gået og leget med tanken, om at arbejde med noget helt andet, i nogle år. Jeg har haft en idé om at, jeg kan klare at være på arbejdsmarkedet til jeg bliver 69 år, hvis jeg kan arbejde med min hobby.

Jeg havde bare ikke tid til at finde ud af HVAD det lige var for en hobby… Jeg var mig ikke bevidst om HVAD noget andet skulle være… Jeg stoppede aldrig op og satte mig ned og tænkte og mærkede efter…

Hvem gør det???

Hvem har tid til det???

Jo altså … det gør de i Damebladene

Lige pludselig – fra den ene dag til den anden – havde jeg tiden… Jeg havde roen og kunne sætte mig og tænkte og mærke og føle… Problemet var bare, at jeg hele tiden faldt i søvn!

Det var for meget for mig at skulle forholde mig så konkret til en livsstilsomlægning.

Derfor besluttede jeg mig for:

  • at sove alt det jeg havde behov for (det gik december 2014 med)
  • at slippe kontrollen og se hvad der ville ske (intet skete hele januar 2015)
  • at se hvad jeg fik gjort uden planlægning (ingenting… og så var februar 2015 slut)

Nu var jeg på den… Min fritstillingsperiode var slut og jeg var nu officielt arbejdsløs – for anden gang i mit liv.

Tid til omlægning! Tid til jobsøgning! Tid til struktur og planlægning igen! Problemet var bare jeg ikke kunne magte det… Jeg blev simpelthen NØDT til at overgive mig til tilfældighederne. Heldigvis har jeg en tyrkertro på at ting sker af sig selv, og at det der sker af sig selv, er det rigtige.

Jeg fik verdens bedste job hos Morten fra MHN Consulting! Jeg har lært SÅ meget af jobbet! Jeg følger mig så heldig at Morten valgt MIG!

Problemet var bare at nu vidste jeg HVAD jeg ville. Jeg vidste HVILKEN hobby jeg ville arbejde med. Drømmen om et anderledes arbejdsliv var nu for alvor en del af mig, som jeg kunne handle på og gøre en aktiv indsats for at opnå. Og nu det var komme i gang, var det ikke til at stande.

En klog kone sagde engang om mig:

Om ikke andet… så VED du hvornår det er tid til at sadle om og gøre noget andet.

NU er det åbnebart tid – igen…

I mit liv har jeg oplevet op- og nedture, som alle andre. Jeg har været gennem brud med kærester, en skilsmisse og jeg har prøvet at flytte fra en landsdel til en helt anden. Jeg er oveni købet flyttet tilbage igen…

Så jeg synes jeg kan se mønster i mit liv, som betyder at jeg forandre tingene, når jeg ikke trives.

Det synes jeg faktisk er en god kvalitet at have.

Jeg synes det er godt at vide, at jeg kan og tør forandre ting, der ikke virker for mig…

Så lige om lidt… d. 8. februar 2016 – starter jeg på UCSJ i Næsteved – Jeg skal læse til fysioterapeut.

Så det er ikke KUN “dem i Damebladene” der lægger livet om!

En livstilsomlægning

af | jan 28, 2016 | Ikke kategoriseret | 0 Kommentarer

Holder “livsstilsomlægningen?

Tja.. Det korte svar er JA FOR F….DEN!

Det er uden sammenligning den bedste beslutning jeg har truffet i mit voksenliv! Altså at forfølge min drøm om, at komme til at arbejde med min hobby, indtil jeg ikke længere skal være på arbejdsmarkedet. Og der skal jeg jo være mange år endnu 🙂

Jeg trives med at være i en læringsproces, der ind i mellem udfordrer mig lige lovligt meget. Jeg dumpede således (i førte omgang) min eksamen i “træning & bevægelse”… MIG?? WHAT??? HVORFOR????

Jeg havde da lavet et program, der udfordrede mig som underviser! Jeg havde forberedt musik og øvet hjemme, så jeg var sikker på at ramme alle takterne HELT rigtig! Jeg har gjort mig mange tanker, og jeg havde gjort mig meget umagen med min forberedelse! Så jeg var chokeret over ikke at bestå! Og begrundelsen var at jeg har det imod mig, at jeg har for meget erfaring med at undervise!

Min verden stod stille – et kort øjeblik – og jeg tænkte: “Hvad skal jeg nu sige til de andre?” Mig… der havde “undervist” dem. Mig… der havde forklaret og rette dem hele modulet igennem… Mig… der BARE overhovedet ikke havde lyst til, at de skulle se græde og være ked af det! Jeg kunne jo bare ikke undgå dem og jeg måtte vise mig fra min mest sårbare side!

Her skete det forunderlige! Sarah og Tine trøstede mig – de forsvarede mig – de hjalp mig tilbage ind i salen til re-eksamen! Alle i klassen var klar til at være med som “patienter” igen, og de ville alle gerne hjælpe mig, støtte mig og deltage IGEN for min skyld! Jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg fik en ny chance for at beviste, at jeg kan lave et hold-træningsprogram med udgangspunkt i en fysioterapeutisk overvejelse i forhold til en bestemt målgruppe!

Det glemte jeg nemlig i første forsøg! Jeg gjorde mig SÅ umage, jeg udfordrede mig selv SÅ meget, jeg trak på ALT min viden og jeg ville bare SÅ gerne gøre et godt indtryk!

Men lektien her er, at når vi prøver ALT for meget, gør ALT hvad vi kan, og når vi “maser” frem – tja … så bliver det ALT for meget! Så mit råd til alle os, der bare SÅ gerne vil gøre noget for andre, gerne vil gøre en forskel, gerne vil yde det bedste…

Gør KUN det der skal til!

  • Bemærk hvad der bliver krævet for at løse opgave tilfredsstillende – og gør det – hverken mere eller mindre
  • Tilpas din indsats til situationen – så bliver både du og dem du arbejde med mest tilfredse
  • Lyt efter hvad der bliver ment – mener end hvad der bliver sagt – så rammer man mål i første forsøg

Nu har jeg næsten halvvejs i min uddannelse og jeg nyder hvert øjeblik. Jeg tænker over min rolle som fysioterapeut i samværet med mine “patienter”; medstuderende og klienter i min biks herhjemme – og jeg lever mig mere og mere ind i rollen. Og min nysgerrighed på at vide mere, på at blive dygtigere og på at blive en god terapeut, sætter gang i endnu en omlægning…

Jeg har besluttet mig for at læse til osteopat når jeg er færdig som fysioterapeut 🙂