Tja.. Det korte svar er JA FOR F….DEN!

Det er uden sammenligning den bedste beslutning jeg har truffet i mit voksenliv! Altså at forfølge min drøm om, at komme til at arbejde med min hobby, indtil jeg ikke længere skal være på arbejdsmarkedet. Og der skal jeg jo være mange år endnu 🙂 Jeg trives med at være i en læringsproces, der ind i mellem udfordrer mig lige lovligt meget.

Min værste oplevelse på skolen

Jeg dumpede således (i første omgang) min eksamen i “træning & bevægelse”… MIG?? WHAT??? HVORFOR???? Jeg har over 20 års erfaring med undervisning i fitness!

Jeg havde da lavet et program, der udfordrede mig som underviser! Jeg havde forberedt musik og øvet hjemme, så jeg var sikker på at ramme alle takterne HELT rigtig! Jeg har gjort mig mange tanker, og jeg havde gjort mig meget umagen med min forberedelse! Så jeg var chokeret over ikke at bestå! Og begrundelsen var, at jeg har det imod mig, at jeg har for meget erfaring med at undervise!

Min verden stod stille – et kort øjeblik – og jeg tænkte: “Hvad skal jeg nu sige til de andre?” Mig… der havde “undervist” dem. Mig… der havde forklaret og rette dem hele modulet igennem… Mig… der BARE overhovedet ikke havde lyst til, at de skulle se græde og være ked af det! Jeg kunne jo bare ikke undgå dem, og jeg måtte vise mig fra min mest sårbare side!

Her skete det forunderlige! Sarah og Tine trøstede mig – de forsvarede mig – de hjalp mig tilbage ind i salen til re-eksamen! Alle i klassen, var klar til at være med, som “patienter” igen, og de ville alle gerne hjælpe mig, støtte mig og deltage IGEN, for min skyld! Jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg fik en ny chance for at beviste, at jeg kan lave et hold-træningsprogram med udgangspunkt i en fysioterapeutisk overvejelse, der er afstemt i forhold til en bestemt målgruppe!

Det glemte jeg nemlig i første forsøg! Jeg gjorde mig SÅ umage, jeg udfordrede mig selv SÅ meget, jeg trak på ALT min viden og jeg ville bare SÅ gerne gøre et godt indtryk!

Hvad skal vi lære?

Lektien her er, at når vi prøver ALT for meget, gør ALT hvad vi kan, og når vi “maser” frem – tja … så bliver det ALT for meget! Så mit råd til alle os, der bare SÅ gerne vil gøre noget for andre, os der SÅ gerne vil gøre en forskel, og der SÅ gerne vil yde det bedste – hele tiden…

Gør KUN det der skal til!

  • Bemærk hvad der bliver krævet for at løse opgave tilfredsstillende – og gør det – hverken mere eller mindre
  • Tilpas din indsats til situationen – så bliver både du og dem du arbejde med mest tilfredse
  • Lyt efter hvad der bliver ment – mener end hvad der bliver sagt – så rammer man mål i første forsøg

Nu har jeg næsten halvvejs i min uddannelse og jeg nyder hvert øjeblik. Jeg tænker over min rolle som fysioterapeut i samværet med mine “patienter”; medstuderende og klienter i min biks herhjemme – og jeg lever mig mere og mere ind i rollen. Og min nysgerrighed på at vide mere, på at blive dygtigere og på at blive en god terapeut, sætter gang i endnu en omlægning…

Jeg har besluttet mig for at læse til osteopat, når jeg er færdig som fysioterapeut 🙂

Discover more from CharlotteBeicker.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue Reading